|
Her er en fantastisk sukkerfri opskrift på pebernødder. De sidste par år har jeg forsøgt at ramme den smag, men uden held. Men denne opskrift er jeg glad for, og resultatet smager himmelsk.
De er ikke svære at lave, og det er noget, familien kan lave sammen. Pebernødderne skal bare trilles og stilles på en plade.
Indhold:
300 g mel 90 g Perfect Fit 2 æg ½ tsk kanel ½ tsk sukker 1 tsk vaniljesukker 2 knivspids hvid peber 2 knivspids nelliker 2 knivspids hjortetaksalt 45 g flydende blå LET Becel
Sådan gør du:
Bland mel, Perfect Fit, kanel, hvid peber, nelliker og hjortetaksalt i en skål.
Bland Becel i og rør rundt, så det bliver blandet godt sammen.
Pisk æg, sukker og vaniljesukker til æggesnaps.
Hæld æggesnapsen i melet og ælt det godt sammen. Dejen skal være smidig, men ikke være så blød, at den meget hænger fast i hænderne.
Skær dejen ud i 4 klumper og stil den i køleskabet i 30 minutter.
Rul dejen ud i pølser, skær den op i stykker, tril dem til kugler og stil dem på bagepapir på en plade. Jeg laver dem ca. 1 cm tyk og 1 cm lang, men du kan sagtens lave dem større eller mindre.
Bag pebernødderne i ca 10-15 minutter ved 200 grader (indtil de er gyldne). |