Another great RocketTheme Joomla Template brought to you by the RocketTheme Joomla Template Club.
Sukkerfri roulade Udskriv Email

Sukkerfri rouladeRigtig mange tror ikke, at man kan lave sukkerfri roulade, men det vil jeg gerne modbevise.

Denne opskrift er meget god med flødeskum på, men kan også nydes som den er.

Tak fordi du klikker på reklamerne, så jeg har råd til at lave nye opskrifter ;-)




Indhold:

3 æg
70 g FlorDrys (fra Atwel)
1 spsk Perfect Fit
1 tsk vaniljesukker
60 g hvedemel
65 g kartoffelmel
½ tsk hjortetaksalt (eller evt. ½ tsk bagepulver)
Hindbær- eller jordbærmarmelade, sukkerfrit


Sådan gør du:

Pisk æggehviderne stive. Pisk derefter æggeblommerne i.


Pisk FlorDrys i lidt efter lidt (dette er vigtigt).


Bland mel, kartoffelmel, bagepulver, vanilje og Perfect Fit. Pisk det i massen.


Dejen bliver tyktflydende, og derfor skal du have rigeligt med bagepapir på bagepladen. Smør den jævnt ud over hele pladen og lad den glide jævnt ud af sig selv.


Bag den ved 210 grader i ca. 15 minutter. Indtil den er flot gylden.



Når kagen kommer ud af ovnen, skal den rulles til en roulade, men først skal du have smurt godt med sukkerfri marmelade på hele kagens flade.



Start med at rulle kanten stille og roligt og bliv ved med at rulle. Vær sikker på at få hele længden med. Når hele rouladen er rullet sammen, så placer kagen oven på samlingen, så den ikke forsøger at rulle sig selv ud igen.

 
Copyright 2008 © Sukkerfrikager.dk - Alt indhold ejes af Digital Minds.