Another great RocketTheme Joomla Template brought to you by the RocketTheme Joomla Template Club.
Sukkerfri kransekager Udskriv Email

Sukkerfri kransekagerJeg har i mange år savnet kransekager, og nu har jeg lavet min egen opskrift. Jeg ved godt, at jeg altid skriver, at det er nemt at lave det ene og det andet, men min opskrift er altså meget nem at lave.

Pas på med ikke at bage dem alt for meget. Så bliver de alt for hårde, og det er spild af dejlig sukkerfri kage. Jeg dypper mine i 86% mørke chokolade.



Indhold:

1 rulle sukkerfri Odense marcipan
1 æggehvide
1 dl flordrys
1 tsk kartoffelmel /gerne med lidt top)


Sådan gør du:

Skær marcipanen i mindre stykker i en skål.

Ælt æggehviden godt sammen med marcipanen.

Bland Flordrys i og bliv ved med at ælte det godt, og dernæst tilsæt kartoffelmel.

Bruger du en sprøjtepose som jeg, så husk at dejen skal være så tynd, at den kan sprøjtes ud af posen. Det hjælper, hvis du har en anden person til at klippe dejen over, når du har sprøjtet en cirkel ud.

Bag kransekagerne til de er gyldne ved 220 grader midt i ovnen. Hold godt øje med dem. De må endeligt ikke blive for hårde.

 
Copyright 2008 © Sukkerfrikager.dk - Alt indhold ejes af Digital Minds.